Da jeg var yngre, blev jeg ramt af voldsomme angstanfald. Gennem min læge blev jeg henvist til en psykolog, men jeg måtte stoppe efter få gange, fordi jeg ikke følte mig mødt som menneske. Det var en helt anden oplevelse at snakke med Charlotte.
Charlotte møder mig lige dér hvor jeg er. Hun giver en følelse af, at jeg kan komme med hele min bagage uden frygt for at blive dømt. Uanset hvor kaotiske mine tanker og følelser kan føles, formår hun at forklare tingene, så de bliver klare i al deres enkelhed. Hun er både indsigtsfuld og imødekommende og udstråler en ro, der gør, at jeg aldrig er i tvivl om, at jeg er i trygge hænder. Selv når samtalen foregår online, formår hun at skabe samme trygge og tillidsfulde stemning.
Charlotte hjalp mig til at finde min styrke, og da angsten dukkede op igen efter flere år uden samtaler, var hun den eneste, jeg ønskede at kontakte. Jeg vil derfor give min varmeste og mest helhjertede anbefaling til Charlotte.